I det følgende ser vi nærmere på tre typiske fejl, og hvordan du undgår dem i dit projekt.
Af Senior Forretningskonsulent, Julie Antonsen
Mange transformationsprojekter fejler ikke på teknologien. Du har hørt det mange gange. Det er de bløde aspekter, den er gal med. Men misæren stopper ikke dér.
Forandringsledelse bliver ofte nævnt som løsningen, men hvis projektet skal lykkes, kræver det den rigtige forståelse af, hvad forandringsledelse faktisk er. For i praksis bliver det enten tænkt ind for sent, brugt forkert eller placeret det forkerte sted i organisationen.
I Cornerstones arbejder vi systematisk med at koble forretningsmål, processer og adfærd, så forandringsledelse ikke bliver et supplement – men en integreret del af projektet.
Julie Antonsen, Cornerstones
01
Du tror forandringledelse handler om at lave interessentanalyser, kommunikationsplaner og stakeholder management.
Det er ikke fordi det ikke handler om det.
Men hvis du skal have succes med din forandringsledelse er du nødt til at flytte fokus over på adfærd: Hvilken adfærd vil du have? Hvad forhindrer den adfærd? Hvordan understøtter løsningen den adfærd, du vil have? For det er ikke nok, at folk forstår hvordan et nyt system fungerer.
De skal forstå hvad og hvordan de skal gøre noget anderledes, end det de plejer at gøre.
Står man foran et transformationsprojekt, skal man altså huske at definerer den adfærd, som løsningen skal understøtte. Og man skal gøre det tidligere end man tror, for ellers begår man fejl nr. 2.
02
Desværre bliver forandringsledelse først sat på agendaen, når projektet er godt i gang.
Så begynder man at tale om kommunikation og træning, men man kommer på bagkant, for alle de vigtige beslutninger er truffet, og løsningen er sat op.
Det er derfor mange projekter ender med Excel-ark ved siden af systemet, processer der bliver omgået eller medarbejdere der falder tilbage i gamle vaner.
Det er ikke nødvendigvis fordi løsningen er dårlig, men fordi man ikke tidligt nok har arbejdet med den adfærd, løsningen kræver.
Hvis man ikke fra projektets start har konkretiseret, hvordan organisationen skal arbejde anderledes, risikerer man at stå med en løsning, som ikke understøtter det resultat man gerne vil opnå. Så er det ofte for sent at ændre det, der faktisk gør forandringen svær.
.
03
Når man placerer ansvaret for forandringsledelse hos en projektleder eller en change lead, er det vigtigt at forstå, at det kun er ansvaret for at tilrettelægge og drive forandringsledelsen, der ligger hos dem.
For uanset kreativitet og kunstneriske færdigheder, kan ingen projektdeltager alene ændre adfærd i organisationen.
Forretningen skal have ansvaret. Forretningen skal definere hvilken adfærd man vil have. Ledere skal så forrest og følge op. Hvis ikke de tager ejerskab, bliver forandringsledelse bare et parrallelt spor i projektet, som bruger tid uden at bidrage til reel værdiskabelse.
Står man foran et transformationsprojekt, skal man altså huske at definere den adfærd, som løsningen skal understøtte. Det er vi altid opmærksomme på i Cornerstones, hvor arbejdet med procesdokumentationen er helt centralt i projekterne. Men.. det er desværre heller ikke nok.
Selvom mange helt sikkert vil finde det udfordrende at skulle definere hvilken adfærd medarbejderne skal have, så er det ikke den sværeste del. At beskrive den ønskede måde at arbejde på, er kun det første skridt.
Den reelle udfordring er, at få mennesker til faktisk at ændre deres adfærd i praksis. Det kræver at man arbejder aktivt med motivation, modstand, læring, opfølgning, og alle de andre discipliner indenfor forandringsledelse.
Mange taler om forandringsledelse som noget “blødt”. I virkeligheden er det her, værdien af dine teknologiske investeringer bliver realiseret – eller tabt.
I Cornerstones arbejder vi systematisk med at koble forretningsmål, processer og adfærd, så forandringsledelse ikke bliver et supplement – men en integreret del af projektet.
Vi afholder et 2-dages kursus i ERP-projektledelse, som kvalificerer dig til at lede jeres ERP-projekt med overblik og tryghed – uanset hvor i processen, I befinder jer.
Julie Antonsen
Julie påtager sig både projektlederansvaret og driver mere dedikerede områder som forretningsanalyse og forandringsledelse, og beskæftiger sig meget med bindeleddet mellem forretningen og leverandøren.
I sine tidligere ansættelser har Julie arbejdet som projektleder på digitaliseringsprojekter der hovedsageligt fokuserede på at skabe datadrevet beslutningsgrundlag.