Styring og dokumentation af test efter Go-Live

Om virksomheden

Paul E. Danchell A/S er en af Skandinaviens førende leverandører af elektronikprodukter. De har årtiers erfaring med produktion af kvalitetselektronik samt håndtering af komplette logistikløsninger, og excellerer når kravet er præcision, kvalitet og konkurrencedygtige processer. Danchell er ISO 13485-certificeret og overholder de amerikanske FDA QSR 820 regulativer, hvilket bl.a. stiller høje krav til dokumentation. De henvendte sig til Cornerstones for at få hjælp til dokumentation og styring af test.

Effektiviteten er afgørende, og det er netop hvad Cornerstones har leveret. Samarbejdet mellem Danchell og Cornerstones har været præget af en fælles forståelse for vigtigheden af enkelhed i løsningerne, hvilket har ført til en hurtig og smidig implementering.

Thomas Hansen, Direktør

Case

Efter at have implementeret deres nye ERP-system Microsoft D365, henvendte Danchell sig til Cornerstones for at få hjælp til at dokumentere testen af deres nye system og for at få en løsning til styring og dokumentation af test i forbindelse med nye releases. Det var vigtigt at løsningen blev så lavpraktisk, brugervenlig og transparent som muligt, men samtidig sikrede at virksomheden fortsat er i compliance med de skrappe krav, de står overfor.

Cornerstones gik til opgaven med den forudsætning, at vi skulle anvende systemer, som allerede var at finde i virksomhedens systemlandskab, og at alle møder foregik online.

Løsningen for Danchell blev et Sharepointsite hvor de kan holde det fulde overblik over hvornår der er releases, hvad de skal teste, hvem der skal teste, og hvad resultatet af de udførte tests bliver.

Løsningen, som Cornerstones har implementeret hos Danchell, har vist sig at være både enkel og effektiv. Cornerstones’ ukomplicerede og effektive tilgang til opgaven har gjort det muligt for Danchell at etablere et stærkt værktøj, der kan anvendes i organisationen.