Vi vil lykkes sammen med jer
Vi er ærlige, hårdtarbejdende og dedikerede medarbejdere, der hellere vil ses som en del af virksomheden end en rådgiver udefra.
Derfor mener vi det, når vi siger, at vi er med jer hele vejen. Om I har brug for os som en ledende rolle i projektet eller som medspiller på sidelinjen, er vi klar til at tage kampen op med jer.
Det rigtige udgangspunkt
Som så mange andre ting i livet, er succes i forbindelse med IT-implementeringer betinget af det rigtige udgangspunkt. Mange faktorer gør sig gældende for, hvorledes et projekt vil lykkes. Hvis forarbejdet ikke er gjort ordentligt og projektet er for dårligt funderet, vil man højst sandsynligt komme til at betale prisen senere i forløbet.
Gennem vores veletablerede metode opnår vi en udstrakt forståelse af virksomheder, der ofte rækker dybere end virksomheden selv har, hvilket sikrer det bedste fundament for fremtidig gevinstrealisering. Ved brug af vores velafprøvede model sikrer vi etablering af de rigtige projekter på de rigtige tidspunkter på rejsen.
Vi går således bredere og dybere til værks end set tidligere, og ved brug af vores holistiske tilgang med fokus på både hele værdikæden og detaljen i hver eneste hovedproces, sørger vi for, at løsninger etableres på virksomhedens og medarbejdernes præmisser.
For at lykkes med etablering og eksekvering af forandringsprojekter, kræver det ikke blot ekspertise indenfor metode og projektledelse, men i høj grad også evnen til at sætte sig ind i, hvorledes en virksomhed fungerer. Man skal helt ned i virksomhedens maskinrum, hvor fokus skal være på processerne og menneskerne heri.
Vores model
Business Process Management
En analyse af virksomhedens processer er et vigtigt redskab til at kortlægge udfordringer og skabe varige procesforbedringer. Vedvarende fokus på processer kan give en strømlinet forretning og en lang række muligheder.
Business Model
En udarbejdelse af virksomhedens forretningsmodel giver et fælles ståsted og skaber et fundament for identificering af udfordringer og forbedringspotentialer.
Data Management
En analyse af virksomhedens kritiske master data er helt centralt før udskiftning af systemplatform eller til at opnå indsigt og gennemsigtighed i forretningen.
System platform
Ved at sikre at virksomhedens krav til fremtidig forretningsmodel er afstemt såvel internt i virksomheden såvel som overfor implementeringspartneren, sikrer man de bedste betingelser for et system, der passer til virksomheden - ikke omvendt.
Organisation og mennesker
Enhver analyse må tage udgangspunkt i mennesker, deres kompetencer og organisationen og kulturen heri. Derfor har vi blandt andet fokus på vidensdeling, forandringskommunikation og kompetenceopbygning.
Skal vi hjælpe?
Vi er eksperter i at rådgive og gennemføre større implementeringsprojekter, fra de første analyser til gennemførsel og fremadrettet udnyttelse af potentialer.
Vores metodeapparat er baseret på mange års erfaring med nogle af de mest komplicerede ERP implementeringer, som har haft karakter af komplette forretningsudviklingsprojekter, der indbefatter alle aspekter såsom komplet værdikæde, processer, stamdata, systemer, automatisering, digitalisering og ikke mindst udfordringen med at håndtere forandringer centreret omkring kultur, organisation og mennesker.